I dette katalog kan du gå på opdagelse i en lang række spændende aktiviteter, der finder sted fra 1. maj til 31. august. Hele 17 foreninger samt Thisted Kommunes kulturinstitutioner har budt ind med et væld af forskellige tilbud. De har virkelig gjort sig umage for at skabe aktiviteter, hvor alle kan være med – uanset erfaring eller niveau.
Her finder du både arrangementer for dig, der vil prøve en ny fritidsaktivitet, dig der allerede er aktiv i foreningslivet, og dig der bare er nysgerrig efter at opleve noget nyt i fællesskab med andre. Fra bevægelse og friluftsliv til kulturoplevelser – der er noget for enhver smag.
Mange af aktiviteterne kræver ikke tilmelding, mens andre gør. Under hver aktivitet finder du tydelige oplysninger om tid, sted og tilmelding, så du hurtigt kan planlægge, hvad der passer bedst ind i din sommer. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte den relevante kontaktperson for aktiviteten eller en af kontaktpersonerne fra Thisted Kommune, der står nævnt nedenfor.
Så tag din partner, venner eller familie under armen, og kom ud og oplev det rige og mangfoldige foreningsliv. Vi håber, at kataloget kan inspirere dig til at prøve noget nyt, møde nye mennesker og skabe gode sommerminder.
En stor tak til alle foreninger, frivillige og samarbejdspartnere, som er med til at skabe en sommer fyldt med aktiviteter, oplevelser og fællesskab.
Se kataloget lige her....
Kontaktpersoner i Thisted Kommune:
Lisbeth Yde Larsen, 21707535
Tanja Krogh Bilgram, 29462214
Mogens Sørensen, 23342678